OCTA AMD

Undersøgelse ved AMD, forkalkning på nethinden

AMD ( aldersrelateret macula degeneration ) også kaldet forkalkning på nethinden, er en sygdom som rammer den centrale del af synsfeltet. Man deler groft denne sygdom op i to typer: Tør AMD og Våd AMD. Ved tør amd går de lysfølsomme celler, centralt på nethinden, langsomt til grunde. Dette medfører nedsat centralsyn (læsebesvær, besvær med at kende ansigter osv). Ved "Våd AMD" dannes nye blodkar under nethinden. Dette medfører hævelse og blødning i og under nethinden. Symptomer på Våd AMD er bla.: Sløret centralsyn, buede og bugtede linier, forvrængede billeder eller bare en fornemmelse af at synet har ændret sig.

Hos os bliver du undersøgt med det nyeste og mest avancerede udstyr til undersøgelse af AMD. En speciel scanner (OCT angiografi) benyttes til at scanne nethindens blodkar.

Tør AMD findes der desværre ikke nogen effektiv behandling af. Den bedste forebyggelse af tør AMD er at undgå rygning, få motioneret regelmæssigt og spise mørkegrønne grøntsager.

Har du nogen i familien som har AMD eller har du mistanke om ,at du har ovennævnte symptomer er det en god ide at booke en undersøgelse og få det afklaret.